I det fynske folks tjeneste

Nye tog mellem Odense og Svendborg

Torsdag indvies den nye type nærbanetog, der skal køre mellem Odense og Svendborg.

Tysk nærbanetog til Fyn

Torsdag indvies den nye type nærbanetog, der skal køre mellem Odense og Svendborg.

DSB har lejet tre sæt af Desiro toget, som er et af de nærbanetog, der bliver brugt i Tyskland. Toget er udviklet af Siemens.

Desiro er et to-vogns togsæt med 124 pladser, heraf 11 klapsæder i flexarealet og 14 i en stillekupé. I en del af toget er der vinduer næsten fra gulv til loft, hvilket giver meget dagslys i toget.

Der er sprøjtet støjdæmpende isolationsmateriale på de indvendige overflader og desuden isolerende måtter på lofter, vægge og gulv for at give komfortabel kørsel.

Desiro-togene er ikke-ryger toge. DSB har lejet de tre togsæt for fem år.