Nye trænere i SUS Nyborg

Håndboldklubben SUS Nyborg har nu fundet en afløser for Thomas Reeh, der rejste til TPI.

Ny træner for 1. divisions holdet bliver Torben Sørensen, mens Søren Quist-Nielsen bliver ny træner for SUS Nyborgs damer i 2. division.

Torben Sørensen har spillet for både Kolding IF's ligahold, i Tønder og i både GV Ejby og Nr. Aaby, hvor han var spillende træner.

Den nye dametræner, som afløser Ana Lyø efter fire sæsoner i SUS og SUS Nyborg, bliver Søren Quist-Nielsen. Han er især kendt for sin lange karriere som træner for GOG's stærke ungdomshold i ligaen og divisionerne. Blandt andet var han træner for Niclas Landin på U16 DM-holdet i GOG.

Oversigt

    Oversigt