I det fynske folks tjeneste

Nye vidner i drabet på Havhesten

Fyns Politi har fået ti nye henvendelser omkring drabet på en 36-årig mand på værtshuset Havhesten i Odense.

10 nye vidner har henvendt sig til Fyns Politi med nye oplysninger om drabet på Havhesten den 10. marts.

De nye henvendelser kom efter Fyns Politi kunne efterlyse vidner der havde set en grøn personbil, en knallert og flere personer som var i området ved Ny Vestergade på drabstidspunktet.
- Jeg kan ikke gå i detaljer omkring henvendelserne, men vi er i fuld gang med at undersøge de nye oplysninger, siger efterforskningsleder ved Fyns Politi, Carsten Mogensen, til TV2/FYN.

Fyns Politi vil stadig gerne høre fra andre vidner der kan have hørt eller set noget i området omkring midnat den 10. marts hvor drabet blev begået.