I det fynske folks tjeneste

Nye vindmøllejob på Langeland

Andresen Towers vil tage de gamle Vestas-bygninger på Langeland i brug.

De gamle Vestas-bygninger i Rudkøbing på Langeland kommer igen i brug. Men nu skal et andet firma lave vindmøller på øen.

Det er firmaet Andresen Towers, der starter produktion op på stedet, skriver DR Fyn.

- Der er gode lokaler i de gamle Vestas-bygninger. Der er lokaler, der er egnede til overfladebehandling, og så er der folk i området, der har kendskab til lakeringsopgaver og svejsning, siger direktør Tom Andresen til DR Fyn.

Ifølge DR Fyn begynder Andresen Towers sin produktion på Langeland i næste uge, og firmaet forventer i første omgang at beskæftige 35-40 mand.

Ved du noget? Så send os et tip