Nyrenoveret gård udbrændt

Flammerne fik mandag aften fat i en længe på en helt nyrenoveret gård i Ørsted. Længen udbrændte totalt.

Branden på Præstegyden blev anmeldt kort efter klokken 18.30, men politiet kender endnu ikke brandårsagen.

- Vi formoder at branden er begyndt på en altan, og derefter har den bredt sig til tagkonstruktionen. Men hvad der er gået ild i, det ved vi ikke endnu, siger vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.

Den trelængede gård var netop blevet renoveret. Politiets teknikere skal tirsdag gennemgå brandstedet for at få klarlagt brandårsagen.

Oversigt

    Oversigt