Nyt ansigt på Syberg

Den retrospektive udstilling om Fritz Syberg på Johannes Larsen Museet i Kerteminde udvides med smukt, lille selvportræt, der netop er kommet i museets eje fra forseglet dødsbo.

I filmen "Baronen og Malerdjævelen" om maleren Fritz Syberg, der er blevet vist på TV2/Fyn, byder sønnesønnen Peter von Syberg indenfor i sit hjem og fortæller om sin berømte farfar.

Men Peter von Syberg nåede aldrig selv at se filmen - og heller ikke den store, retrospektive udstilling på Johannes Larsen Museet.

Døde i foråret

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I foråret 2010 døde han og efterlod sig et hjem, der lige efter dødsfaldet blev forseglet af myndighederne.

Af den grund fik Johannes Larsen Museet ikke mulighed for at låne flere interessante værker af Fritz Syberg, som var i sønnesønnens eje.

Nogle af disse blev sat på auktion i august, og her lykkedes det Johannes Larsen Museet at erhverve et smukt lille selvportræt fra omkring 1910.

Tegningen er nu blevet indlemmet i udstillingen "Sybergland", hvor den kan ses frem til og med 26. september 2010.

Oversigt

    Oversigt