I det fynske folks tjeneste

Nyt auktionshus på Fyn

Mindre end et år efter etableringen af Messmann's Auktioner i Hindemae Hovedbygning ved Ullerslev på Fyn, har Nick Messmann nu indledt et nært samarbejde med Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner til Hindemae

Mindre end et år efter etableringen af Messmann's Auktioner i Hindemae Hovedbygning ved Ullerslev på Fyn, har Nick Messmann nu indledt et nært samarbejde med Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Det nystiftede selskab, "Hindemae Herregaardsauktioner", som Bruun Rasmussen Kunstauktioner ejer lidt under 50 pct. af er en videreførelse af Messmann's Auktioner.

Samarbejdet betyder, at Hindemae Herregaardsauktioner indgår i netværket af Bruun Rasmussen Kunstauktioner, som i forvejen har to auktionshuse i Københan og et i Vejle, oplyser Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Nick Messmann, der bliver daglig leder af "Hindemae
Herregaardsauktioner", fortæller, at Messmann's Auktioners
positive start tydeligt viser, at Fyn har savnet et auktionshus med et bredt udvalg af kunst og antikviteter. Dertil kommer, at man næppe kan forestille sig en smukkere ramme om netop sådanne auktioner end Hindemae Hovedbygning.

- Med det nye netværk får vi ikke blot adgang til den bedste ekspertise på området, men vi kan også i større udstrækning rådgive både rekvirenten og købere om de salgs- og købsmuligheder, det nye samarbejde giver, siger han.

Hidtil har Nick Messmann været alene om at klare hammerslagene på Hindemae. Nu vil hammeren også blive ført af Frederik Bruun Rasmussen, der er tredje generation i Bruun Rasmussens auktionsdynasti.

Den første auktion hos Hindemae Herregaardsauktioner bliver afholdt den 10. marts.

Ved du noget? Så send os et tip