Nyt festfyrværkeri i Odense

Præcis fire år efter at pyroteknikerne fra Groupe F leverede et imponerende ildshow i Kongens Have kommer den franske gruppe tilbage til Odense. Fredag den 1. april vil Groupe F skyde H.C. Andersen året ind med et H.C. Andersen inspireret lysshow.

-


Kommunen forventer at 25.000 fynboer vil overvære lysshowet

Præcis fire år efter at pyroteknikerne fra Groupe F leverede et imponerende ildshow i Kongens Have kommer den franske gruppe tilbage til Odense.

Fredag den 1. april vil Groupe F skyde H.C. Andersen året ind med et gigantisk fyrværkeri- og ildshow med H.C. Andersens mange eventyr og figurer som tema.

Groupe F er verdensberømt for deres fyrværkeri. Senest stod de bag åbningen og afslutningen af Olympiaden i Athen 2005, og de stod også bag lysshowet ved Eiffeltårnet i Paris ved årtusindskiftet.

Sidste gang de var i Odense overværede omkring 10.000 odenseanere ildshowet.

- Fredag den 1. april vil der være folkefest i Odense og vi forventer at omkring 25.000 mennesker vil møde op og se lysshowet, siger Lousie Just fra Odense Kommune.

Da Groupe F gæstede Odense 1. april 2001 kostede showet 500.000 kroner, og det bliver ikke billigere denne gang.

Odense Kommune har endnu ikke fastlagt hvor lysshowet skal opføres, men det skal være et sted i det centrale Odense, hvor der er plads til 25.000 mennesker. Det ligger dog fast, at showet vil begynde kl. 21.30.

Det er HCA 2005 Fonden der står bag lysshowet med Groupe F. 

Oversigt

    Oversigt