Nyt forslag: Væk med små landsbyer

Politikerne skal skære med hård hånd og lukke de små og svage landsbyer. I stedet skal de hjælpe de landsbyer, der allerede klarer sig godt.

Sådan lyder et nyt forslag fra Landdistrikternes Fællesråd, skriver DR Fyn. Men forslaget møder kritik hos Carsten Abild fra Foreningen Landsbyerne i Danmark.

- Man ved aldrig hvornår et lille lokalsamfund pludselig vågner op. Hvor ildsjælene pludselig siger, at nu vil vi kæmpe for forsamlingshuset, skolen og foreningslivet, siger Carsten Abild.

Også Assens' borgmester Finn Brunse (S) kritiserer forslaget.

- Vi har en interesse i, at også landsdistrikter og landsbyer er beboede. Det er steder, hvor der er smuk natur og hvor der kan være godt livsbetingelser for de borgere, der gerne vil bo der, lyder det fra Finn Brunse.

Oversigt

    Oversigt