I det fynske folks tjeneste

Nyt håb for skadestue i Svendborg

Nyt pres for at bevare skadestuen i Svendborg

Finanslovsdramaet om det nye sygehus i Midtjylland får utilfredse politikere og borgergrupper i Svendborg til at varsle fornyet pres på Christiansborg.

- Når Dansk Folkeparti går så højt op i at varetage udkantsområdernes interesser i det vestjyske, burde det også gælde i det sydfynske, siger
Svendborgs borgmester, Lars-Erik Hornemann (V) til Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Han mener, at en ændring af beslutningen om sygehussituationen ved Herning må åbne for en revurdering af Svendborg.

På Fyn har regeringen underkendt Region Syddanmarks ønske om at bevare en akutfunktion i Svendborg.

- Jeg vil da opfordre regionen til at tage sagen op igen, siger Hornemann.

Samme holdning har borgergruppen Akutgruppe Sydfyn, der undrer sig over, at Svendborg ikke har fået samme assistance fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der er valgt på Fyn.

- Det har været umuligt at få kontakt med ham. Så vi er spændt på, hvad han mener, siger akutgruppens talsmand, Gert Rasmussen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.