Nyt legeland åbnet i Odense

Endnu et indendørs legeland for børn er åbnet i Odense. Leo Legeland slog fredag dørene op til 5000 kvadratmeter nybygget legeland med trampoliner, klatrestativer og rutsjebaner

Det er kædens blot andet legeland i Danmark, det første ligger i Aalborg.

Leos Legeland blev etableret i det nordlige Sverige i 2006 af to tidligere ishockeyspillere. I dag findes Leos Legeland 23 steder i Norge, Sverige og Danmark - og målet er at blive landsdækkende i Danmark allerede i år.

- Vi ved, at børn har godt af at røre sig igennem leg - og at det samtidigt styrker indlæringsevnen. Derfor er ideen, at hive børnene væk fra deres iPads og tv-skærme og invitere til aktiv leg i vores legejungle, siger Leos Legeland Lykke Langwadt Christensen.

Leos Legeland er flyttet ind i på Petermindevej 1E i det nordøstlige Odense, og er arbejdsplads for cirka 40 ansatte.

- Det er altid en glædelig udvikling, når spændende nye virksomheder bosætter sig i Odense. Legelandet skaber både vækst og arbejdspladser, og kan samtidigt gøre området mere attraktivt for de fynske børnefamilier, siger By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind.

Oversigt

    Oversigt