Nyt liv til død fjord

Sydfynske fiskere kæmper for at få lov til at gennemføre en plan, der skal få fiskene tilbage til Nørre Fjord.

De seneste fem år har Danmarks Fiskeriundersøgelser forsket i problemerne i Helnæsbugten i den del, der hedder Nørrefjord.

År for år er der blevet færre fisk om vinteren. Nu er der ingen skrubber, isinger, rødspætter og torsk tilbage.

Nu vil Faaborg Amatørfiskerforening havde kulegravet årsagen til, hvorfor fiskene er døde, så de kan begynde at genetablere området og fødekæden. Pengene kommer fra fritidsfiskerne selv, der hver især indbetaler 250 kr. om året. På landsplan er der ca ni mio. kr. i kassen.

- Det er jo nødvendigt, hvis vi skal have fiskebestanden op igen i Nørre Fjord, siger Vagn Gram, der er formand i Faaborg Amatørfiskerforening.

Amatørfiskerne skal dog have lov af Skov- og Naturstyrelsen først, inden der kan laves om i fjorden.

Oversigt

    Oversigt