I det fynske folks tjeneste

Nyt navn klar til Tinderbox

En verdensstjerne inden for DJ-genren lukker MagicBox torsdag aften på årets festival

Tinderbox har i dag offentliggjort endnu et navn til programmet. Her er det DAD, der rocker publikum ved sommerens festival.

Sidste år lukkede Axwell Λ Ingrosso lørdag aften på Tinderbox, og det følger festivalen op i år, når Axwell Λ Ingrossos ven og 3. medlem fra Swedish House Mafia, den græsk fødte DJ Steve Angello, lukker MagicBox torsdag aften.

- Vi er utroligt glade for at få Steve Angello på MagicBox programmet. Det bekræfter vores ønske om at hæve barren på programmet på MagicBox, når vi nu også opjusterer områdets kapacitet og indhold generelt, siger festivalchef Brian Nielsen.

Steve Angello er en af grundlæggerne af den svenske DJ-kultur og startede allerede som 12-årig som DJ med at fusionere hip-hop, breakbeats og 70-klassikere.

Den internationale karriere blev kickstartet i 2004 med hans remix af Eurythmics klassikeren Sweet Dreams og ikke mindst Robin S-hittet Show Me Love.

Sammen med Swedish House Mafia blev han en af de største inden for EDM-genren med gigantiske koncerter rundt om i verden.

Steve Angello får desuden selskab af følgende navne:
Don Diablo
Av Av Av
Sam Feldt
TooManyLeftHands
RL Grime har aflyst sin optræden til sommer på grund af et længerevarende engagement i Las Vegas.

- Offentliggørelsen af disse 5 artister markerer startskuddet for en travl Tinderbox måned, hvor den resterende del af vort fantastiske program offentliggøres, siger Brian Nielsen.

Følgende artister er på programmet for Tinderbox 2016:

Rammstein, Volbeat, David Guetta, The National, Suede, Steve Angello, Lukas Graham, Malk De Koijn, Dizzy Mizz Lizzy, The Minds of 99, The 1975, Saybia, Don Diablo, Lost Frequencies, Mac Miller, Of Monsters and Men, Otto Knows, The Sandmen, Ukendt Kunstner, Yellow Claw, Sam Feldt, TooManyLeftHands og Av Av Av. Der tilføjes navne løbende.