Nyt navn på plakaten: Søs Fenger optræder på Langelandsfestival

Endnu et navn er sat på plakaten. Søs Fenger optræder på Langelandsfestival 2018.

Plakaten for Langelandsfestival 2018 udvides stille og roligt. Nu tilføjes Søs Fenger til plakaten.
 
- Søs Fenger inviterer festivalgæsten ind i sit musikalske univers, der spænder vidt fra de tidlige News-dage henover soloårene og frem til de nyere radiohits som ”Kun et liv” og ”Er det så forbi”, hvor sidstnævnte er kendt fra TV2-programmet Toppen af Poppen, skriver Langelandsfestivalen i en pressemeddelelse.

Publikum kan lytte til hits som ”Du er”, ”Jeg elsker dig”, ”Inderst inde” og ”Sidste time” - men Søs Fenger har derudover også valgt en række personlige favoritter, der vil tage tilhøreren med på en musikalsk rejse.
 
Søs Fenger har vundet DMA-priser i tre forskellige årtier, og har gennem årene formået at navigere sig sikkert rundt i mange genrer. Pop, rock, jazz, viser og disco – og endda på forskellige sprog i form af dansk, svensk og engelsk.

Langelandsfestival 2018

 

Oversigt

    Oversigt