I det fynske folks tjeneste

Nyt ordførerhold til S i Odense

Socialdemokraterne i Odense valgte mandag aften nye ordførere til partiet. 

Thomas Funding indtræder som politisk ordfører for de odenseanske socialdemokrater.

Partiets politiske ordfører Maiken Baagøe har valgt at stoppe på posten, og til at erstatte hende valgte partiet Thomas Funding.

Ordførerposten blev imidlertid splittet op og Jesper Kinch-Jensen valgt til at varetage jobbet som budgetordfører.

- Det kan tidsmæssigt være svært at kombinere det at være fritidspolitiker med samtidig at have familie og karriere. Ved at splitte ordførerposten op kan Jesper og jeg fokusere på hvert vores område, udtaler den nyvalgte politiske ordfører Thomas Funding.

Begge indtræder med øjeblikkelig virkning i deres nye hverv.