I det fynske folks tjeneste

Nyt OUH: Brikkerne på plads

Det har været et stort puslespil at få flettet alle rum og afdelinger på plads i det nye universitetshospital i Odense, men nu er brikkerne lagt, og Nyt OUH-projektet kan snart begynde på næste planlægningsfase.

Nyt OUH er kommet et skridt nærmere. Det forslag, som fastslår fordelingen og placeringen af samtlige funktioner og rum i Nyt OUH, er nu blevet godkendt af Region Syddanmarks administrative styregruppe for sygehusbyggeriet.

Undervejs er der blevet ændret i designet, så byggeriet blandt andet bliver højere. Men det har været vigtigt, at forslaget ikke overskrider budgettet, som er på over 6 mia. kr. eller arealrammen på i alt 250.000 m2.

Næste fase i projektet bliver at indrette rummene i Nyt OUH, der forventes at stå klar i 2022.

Ved du noget? Så send os et tip