I det fynske folks tjeneste

Nyt overfald på ældre kvinde

En 84-årig kvinde blev tirsdag overfaldet af en ung mand og frarøvet penge og personlige papirer. Overfaldet skete i en opgang udenfor indgangs-døren til kvindens lejlighed i Bolbro. Se tv-indslag om ældrevold fra 6.02.01

Dårligt gående 84-årig kvinde overfaldet

En 84-årig kvinde blev tirsdag overfaldet af en ung mand. Hun blev frarøvet penge samt personlige papirer. Overfaldet skete i en opgang udenfor indgangs-døren til kvindens lejlighed på Niels Steensens Vej i Bolbro.

Den ældre og dårligt gående dame var på vej hjem fra indkøb, da en ung mand tilbød sin hjælp til den 84-årige der gik med rollator. Manden fulgte kvinden hjem og stak af umiddelbart efter overfaldet.

Der var ingen vidner tilstede i opgangen så kvindens råb om hjælp var forgæves.

Overfaldet tirsdag er et ud af fire voldelige overfald på ældre kvinder i år. Narkomaner udser sig i stigende grad de forsvarsløse kvinder som ofre.

Gerningsmanden fra Bolbro formodes ligeledes at være narkoman og befinder sig sandsynligvis i Bolbro eller i området omkring Odense centrum.

Politiet efterlyser en mand sidst i tyverne. Han var slank af bygning og var ca. 175 cm. høj. Han bar en hvid kasket og var iført lyse joggingbukser.

Oplysninger til politiet i Odense på tlf. nr. 66 14 14 48.

Ved du noget? Så send os et tip