I det fynske folks tjeneste

Nyt rådhus i Svendborg: Blandet modtagelse af Venstre-vision

02:35

Venstre i Svendborg vil flytte rådhuset ud af midtbyen, men ikke alle er enige med Venstre i den ide.

Venstre i Svendborg vil flytte rådhuset ud af midtbyen, men ikke alle er enige med Venstre i den ide. Foto: Ken Petersen

1 af 2

Venstre i Svendborg fremlagde tirsdag sin nye visionsplan om at flytte byens rådhus ud af midtbyen og frigøre plads til handel og boliger. Men oppositionen og flere borgere, TV 2/FYN har talt med, er ikke imponerede.

I en ny visionsplan, der kigger frem mod 2030, har Venstre i Svendborg planer om at flytte rådhuset fra midten af Svendborg til bydelen Tankefuld i den vestlige ende af byen. Enten i nyt eller eksisterende byggeri.

- Vi i Venstre synes, det er en oplagt mulighed for at fremme en udvikling, vi ser som værende vigtig og essentiel, hvis vi vil fremme og fortsætte væksten i Svendborg Kommune og blive ved med at tiltrække indbyggere, siger borgmester Lars Erik Hornemann.

Blandet modtagelse hos svendborgenserne
Blandt svendborgenserne får Venstres plan dog en blandet modtagelse.

- Som udgangspunkt synes jeg, at rådhuset bør ligge midt i byen. Jeg synes ikke, man skal flytte det ud i udkanten. Det vil være ærgerligt, siger Roald Petersen.

- Jamen det synes jeg da ikke om. Selvfølgelig synes jeg ikke det. Jeg synes da, at det er fint, hvis der kommer boliger heroppe, men nu skal der jo være boliger overalt efterhånden her i Svendborg. Og de får så mange gode ideer, men jeg synes, det er en en dårlig ide, rigtig dårlig ide, siger Linda Dibona.

- Jeg synes, det er helt åndssvagt. Det skal være herinde i byen. Alt biver flyttet ud jo. Jeg synes, det er knald at bruge alle de penge på det lort der. Sådan er det, siger Palle Nanberg. 

Læs også Venstre vil flytte rådhuset og styrke Øhavet

Oppositionen vil hellere det nære
Borgmesterkandidat Bo Hansen (S) har ikke noget imod at diskutere langsigtede planer, men han er ikke indstillet på at skulle bruge mange penge på at flytte byens rådhus.

- Jeg synes, det er spændende at drøfte ting, hvor man har det lange lys på og kigger frem mod 2030, som jeg kan forstå de gør. Jeg har et forbehold, jeg kender ikke helt oplægget, men jeg kan forstå, det blandt andet involverer bygning af et nyt rådhus, og der synes jeg nu nok, når jeg kigger på de kommende fire år og de udfordringer, der er, der vil jeg hellere investere i vores folkeskoler og vores ældrepleje, siger Bo Hansen.

Et columbusæg
Lars Erik Hornemann er dog sikker på, at Venstres visionsplan er det, der skal til for at fremme livet i Svendborg.

- Jeg er sikker på, at det vil være en god case for os at gøre det, økonomisk set. Og så vil det samtidig skabe den mulighed for at fremme en udvikling i midtbyen, som vi gerne vil, og for så vidt også i vestbyen. Så derfor er det for mig at se nærmest et columbusæg, siger Lars Erik Hornemann.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.