Nyt røveri mod videoforretning

En video-kiosk i Odense blev søndag aften udsat for væbnet røveri. For 14 dage siden var forretningen udsat for et identisk røveri.

En mand kom ind i butikken Video 4 på Rugårdsvej 191 søndag aften klokken 20.40, og med en stor kokkekniv truede han personalet til at udlevere kassebeholdningen. Herefter løb han fra stedet.

Røveriet er en nøjagtig kopi af et røveri for 14 dage siden, hvor en mand på samme alder også truede personalet med en kniv. Begge gange havde manden på 25-30 år trukket i nylonstrømpe over ansigtet. Han var  i ført sort jakke og mørke bukser.

Politiet har ingen spor i sagen.

Oversigt

    Oversigt