Nyt spirituelt hus i Odense

Fynboerne har fået deres helt eget samlingssted for alternative behandlere og folk der interesserer sig for det hinsides. Onsdag aften slog Martin Hulbæk dørene op til det, der nu er det første spirituelle hus i Odense.

Fordel med et spirituelt hus

- Fordelen ved at arbejde med det åndelige fra det samme sted er den, at vi nemmere kan få kontakt til ånderne. Det skyldes den helt bestemte stemning som vi vil kunne opbygge i det spirituelle hus, forklarer Martin Hulbæk til TV 2/FYN.

Den 30-årige Martin Hulbæk er clairvoyant. Han har klarsyn og mener dermed at han har synske evner og kontakt til de åndelige magter. - En gave som han har fået fra sin afdøde farmor.
 

Alle kan blive clairvoyante

Onsdag aften kunne alle interesserede så undersøge om de selv har samme evner. De blev sat til at tegne. Det er nemlig en god vej frem, når man skal træne sin intuition forklarer Martin Hulbæk til TV 2/FYN

Alle kan blive clairvoyante, hvis de blot er parate til det, men det fungerer ikke sådan, at man bare kan slå op i den åndelige telefonbog for at snakke med gamle tante Ruth, lyder det fra Martin Hulbæk.

Oversigt

    Oversigt