Nyt stort navn til Odeon: Strandknægt kommer til Odense

Ikonet Brian Wilson fra surf-bandet Beach Boys kommer til juni et smut forbi Odeon i Odense.

I 1960’erne hittede bandet Beach Boys med sange som ”California Girls”, ”Fun, Fun, Fun” og ”Surfer Girl”. Bag dem stod en gruppe unge knægte fra Californien, og en af disse ’knægte’ kommer nu til Odeon i Odense.

Musiklegenden Brian Wilson var både lederen og grundlæggeren af bandet, og det er ham, der nu indtager Odense, hvor han fremfører bandets største hists samt hele albummet ”Pet Sounds” fra 1966. Netop ”Pet Sounds” anses stadig i dag som et af de bedste albums nogensinde og var en stor inspiration for ”The Beatles”, da de fire gutter fra Liverpool året efter udgav albummet ”Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band”.

Den 29. juni 2017 har du mulighed for at se og høre rocklegenden fremføre både et historisk album og nogle legendariske hits. Med sig har han sin skolekammerat og tidligere medlem af bandet, Al Jardine.

Men hvis du vil have plads blandt publikum, skal du skynde dig, for da Brian Wilson sidste år optrådte i Randers, blev billetterne revet væk. GAFFAs anmelder Espen Strunk gav den koncert fire stjerner ud af seks og skrev blandt andet:

- Da det er forbi, venter endnu en stribe af de helt tidlige hit, og det hidtil høfligt lyttende publikum rejser sig fra sæderne i entusiasme, nogle danser og salen hylder Wilson og bandet med langvarigt, stående bifald.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt