Nyt telefonsystem i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune har indgået aftale med firmaet Netdesign om at levere en helt ny telefoncentral til 8,5 millioner kroner.

Samtidig er der indgået aftale med Netdesign om service og opgradering af systemet i fem år.

Der er tale om et samlet telefonanlæg og et centralt telfonsvaresystem, som gør at folk, der ringer til kommunen vil opleve at det er nemmere end hidtil at komme i kontakt med den enkelte medarbejder.

Hidtil har de enkelte institutioner haft forskellige telefonanlæg med forskellige serviceaftaler, hvilket har vist sig uhensigtsmæssigt.

Med det ny system får alle daginstitutioner mobiltelefoner i stedet for fastnet. Det gør det nemt for forældre og samarbejdspartnere at få fat i den rette med det samme.

Oversigt

    Oversigt