I det fynske folks tjeneste

Nyt tilbud til tidligere kræftpatienter i Svendborg og på Langeland

Et nyt projekt tilbyder forløbspartnere til tidligere kræftpatienter i Svendborg og Langeland Kommuner. Partnerne skal hjælpe folk gennem det ofte komplicerede efterspil, der følger, når en patient erklæres rask.

Bedre hjælp til tidligere kræftpatienter i Svendborg og på Langeland

Omkring 100 tidligere kræftpatienter i Svendborg og Langeland Kommuner ventes at tage imod et tilbud om at blive tilknyttet en forløbspartner.

Formålet er at give dem et bedre forløb mod at vende tilbage til et almindeligt liv og eventuelt et arbejde efter at de har overstået en kræftsygdom.

Ikke nok at blive erklæret rask

Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom. Men selvom de bliver erklæret raske, skal de fleste igennem forskellige rehabiliteringstilbud for at vende tilbage til et almindeligt liv.

Meningen med forløbspartnere er at give de tidligere kræftpatienter et mere koordineret og sammenhængende forløb og dermed færre fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger.
 
De kan samtidig afdække eventuelle behov for nye indsatser for borgere med kræft.

Kræftens Bekæmpelse, Kommunernes Landsforening og Sundheds- og Indenrigsministeriet indgået et partnerskab for at styrke rehabiliteringsarbejdet i kommunerne.

Partnerskabet råder over 40 millioner kr. hvoraf 3,4 millioner går til Svendborg og Langeland Kommuner.

Stort behov

Nogle faktatal om tidligere kræftpatienter:

  • 250.000 danskere er i dag tidligere kræftpatienter
  • 95% af dem har mindst et fysisk problem
  • 70% oplever generende træthed
  • 28% savner rådgivning og støtte
  • 19% savner hjælp med arbejdsmæssige konsekvenser
  • 55% savner praktisk hjælp
  • 34% savner oplysning om hjælp andre steder end sygehuset
  • 55% får ikke det tilbud om genoptræning, de har brug for

Læs mere om det ny tilbud