Træ fjernet - togene kører normalt

Regionaltogene på Vestfyn blev sidst på eftermiddagen tirsdag bremset af et træ.

Opdatering
Clock23. apr 2019, kl. 18:01
Kort før klokken 18.00 oplyste DSB på Twitter, at "problemet er fikset, og vi kan igen benytte begge spor". Regionaltogene bliver indsat cirka 18.30.
Clock23. apr 2019, kl. 20:32
Ved 20-tiden have køreplanen for regionaltogene fra Odense med Jylland rettet sig og togene kørte tilsyneladende normalt.

Endnu et træ spænder tirsdag eftermiddag ben for afviklingen af togene på Fyn.

Denne gang er det et træ, som læner sig op af nogle køreledninger på strækningen mellem Holmstrup St. og Tommerup St. Det betyder at regionaltogene på Vestfyn i øjeblikket holder stille.

DSB oplyser til TV 2/Fyn, at der indsættes togbusser og at de rejsende skal forvente, at der vil gå nogle timer før der kan køres med tog igen.

DSB oplyser desuden, at det kun er det ene spor, som er ramt. Det betyder at togene mellem landsdelene kører.

DSB opfordrer rejsende til at holde sig orienteret om ændringerne via rejseplan.dk.

Tog kørte ind i træ

Først på eftermiddagen væltede et træ på Svendborgbanen mellem Stenstrup og Kværndrup, og et tog kørte ind i det.

Uheldet betød, at der i flere timer var indsat togbusser på strækningen.

 

Oversigt

    Oversigt