Nyt underskud i Daloon

Fastfoodproducenten Daloon fra Nyborg fik et underskud på 10.5 millioner kroner i 2004. Selvom resultatet er en forbedring på omkring 13 millioner kroner i forhold til året før, betegner ledelsen resultatet som utilfredsstillende.

-


Omkostningerne skal fortsat reduceres på Daloon

Fastfoodproducenten Daloon fra Nyborg fik et underskud på 10.5 millioner kroner i 2004. Selvom resultatet er en forbedring på omkring 13 millioner kroner i forhold til året før, betegner ledelsen resultatet som utilfredsstillende.

Omsætningen for Daloon faldt med 8,2 procent fra 515 mio. kr. til 472 mio. kr sidste år. Faldet skyldes dels salg af virksomhedens afdeling for produktion af æbleskiver og dels et fald i afsætningen i Skandinavien og Tyskland.

Daloon har gennem 2004 forsøgt at rationalisere produktionen ved at erstatte manuelt arbejde med automatisering. Medarbejderstaben er blevet reduceret med 66 medarbejdere og samtidig er virksomhedens fabrikker i Rudkøbing og Vadstena i Sverige blevet solgt.

Underskuddet på 10 mio. kr. bliver betegnet som utilfredsstillende, og ledelsen vil derfor fortsat arbejde på at automatisere og effektivisere arbejdsgangene på virksomheden, der er mest kendt for sine forårsruller.

Oversigt

    Oversigt