Nyt ungdomsfængsel på Fyn

Fyns Amt vil bygge en ny institution til kriminelle og adfærdsvanskelig unge. Institutionen skal ligge på Vestfyn og skal afløse den sikrede institution Egely i Middelfart

Ejby er interesseret i at huse fængslet

Fyns Amt vil bygge en ny institution til kriminelle og adfærdsvanskelig unge. Institutionen skal ligge på Vestfyn og vil få plads til 16 socialt belastede unge.

Sidste år var der 63 unge indskrevet på Egely, selvom institutionen kun har plads til 8 unge. Den ekstreme overbelægning får nu Fyns Amt til at bygge en helt ny sikret institution som afløser til Egely.

Den sikrede institution skal blandt andet modtage farlige unge og unge der kræver et længerevarende behandlingsforløb. Derudover skal den nye institution kunne vartægtsfængsle i surrogat og lave lukkede pædagogiske og psykologiske behandlingsforløb.

Fyns Amt håber, at den nye institution kan placeres meget tæt op af Egely, og foreløbig har amtet forhørt sig hos Ejby, Aarup, Middelfart og Nørre Aaby kommuner. Ejby kommune har allerede meldt ud, at kommunen er interesseret i at huse den nye institution. Men den endelig placering er ikke afgjort.

Institutionen skal være på 10.000 kvadratmeter, og den kommer til at koste op mod 40 mill. kr. Amtet forventer, at der er omkring 16 arbejdspladser i ungdomsfængslet.

Oversigt

    Oversigt