I det fynske folks tjeneste

Nyt vejarbejde på vestfynske motorvej

Den vestfynske motorvej bliver i første uge af februar indskrænket fra tre til to spor i østgående retning lige efter Lillebæltsbroen.

Vejdirektoratet tager fat på forberedelserne til en ombygning af frakørsel 58 Middelfart og skal bruge en del af kørebanen.

Det betyder, at bilister fra Jylland skal flettes ind på to spor lige efter frakørslen.

Samtidig sættes hastigheden ned fra 110 km/t til 80 km/t på 800 meter kørebane.

Indskrænkningen varer til marts, hvorefter Vejdirektoratet går igang med at udbygge motorvejens nordside mellem Nørre Aaby og Middelfart.

Ved du noget? Så send os et tip