Nytårskur for ældre i Odense

Nytårskure er for ministre, topchefer og de kongelige. Men i Odense er det også plejehjemsbeboere. Faktisk er det en mega-succes, når der bydes op til musik og nytårsmenu.

God mad - dans og musik. Det har i de sidste tre dage fået 266 ældre kvinder til nytårskur på en lille kro lidt uden for Odense.

Udover den obligatorisk steg og de brune kartofler var der hygge, socialt samvær og toptunede kvinder på menuen i dag.

Det er sjette gang, der er nytårskur for kvinderne på Odenses plejecentre - og arrangementet er bare vokset og vokset - så meget, så der i år måtte udvides fra to til tre dage.

Arrangementerne har været så succesfulde, at man allerede nu har bestemt at fortsætte til næste år

Oversigt

    Oversigt