Nytårsrøveri gav stort udbytte

Røveriet mod en chauffør fra Dansk Værdihåndtering mellem jul og nytår på motorvejsrastepladsen Kildebjerg ved Blommenslyst gav et "stort" udbytte.

Beløbet er ikke endeligt gjort op og under alle omstændigheder vil politiet ikke angive tal.

- Det gør vi ikke. Men vi tror det er rigtigt, rigtigt mange penge, det drejer sig om, siger politikommissær Ann Kate Pedersen, Fyns Politi i Assens.

Røveriet fandt sted d. 29. december på Kildebjerg Nord, hvor den kvindelige chauffør fra Dansk Værdihåndtering blev overfaldet og frarøvet et stort beløb.

De to mænd talte engelsk og kørte i en stjålet VVS-bil. Bilen blev fundet udbrændt nytårsaftens dag på en skydebane i Skallebølle.

Flere spor fundet

Nytårsaftens dag dukkede to engelsktalende mænd op og købte mad i SuperBrugsen i Søndersø.

Politiet vil meget gerne høre fra de to mænd.

Desuden har folk to steder fundet ting, aom røverne tilsyneladende har smidt ud fra VVS-bilen.

Dels ved en rasteplads i Marslev og dels på Grøftebjergvej i Vissenbjerg.

Politiet hører meget gerne fra vidner som kan give yderligere spor af røverne, som mens at have engelsk som deres oprindelige spor.

Oversigt

    Oversigt