Nytårstorsken - den fanger man da med harpun

Interessen for harpundykning er stigende. Nicolai Ilcus er en af de fynboer, der selv kaster sig i havet for at forsøge at fange sin nytårstorsk.

Hvis der skal torsk på bordet nytårsaften, kan man jo vælge at købe den hos fiskehandleren. Nogle foretrækker dog at fange den selv med fiskestang. Og så er der de ganske få, som Nicolai Ilcus, der gør det hele lidt sværere ved at prøve at få fat i den med svømmefødder på.

Med harpunen klar hoppede Nicolai Ilcus lørdag i Svendborgsund for at prøve lykken. Dog var optimismen ikke helt i top før forsøget på grund af, at det har blæst en del på det sidste.

2812 harpun
Man skal have fisketegn for at må jage med harpun
Man skal have fisketegn for at må jage med harpun

Nicolai Ilcus har dykket siden 80'erne - de sidste tre år har han udvidet med harpundykning. Det kræver fisktegn at jage med harpun, og man skal være 18 år for at kunne købe en harpun.

Se reportage fra dagens fisketur lørdag på TV 2/FYN kl. 19.30

Torsk med søsalat

Sådan ser Munkebo Kros bud på en nytårsforret med torsk ud: Pocheret torsk med 2 slags muslinger og søsalat samt brunet smørmayo
Sådan ser Munkebo Kros bud på en nytårsforret med torsk ud: Pocheret torsk med 2 slags muslinger og søsalat samt brunet smørmayo

Hvis det lykkes at fange en torsk, kan Nicolai Ilcus eventuelt kaste sig ud i at kreere en forret til nytårsaften.

Daglig leder af Munkebo Kro, Kim Lundvaldt, er i disse dage ved at arbejde på en udgave, der hedder: "Pocheret torsk med 2 slags muslinger og søsalat samt brunet smørmayo".

Opskriften kan ses på linket højere oppe i artiklen.

Læs mere på UV-jagt Fyns facebookside

Oversigt

    Oversigt