I det fynske folks tjeneste

OB-angriber skadet: Misser måske sæsonstart

Foto: Claus Fisker / Scanpix

Rasmus Festersen blev skadet til træning og misser træningslejr i Spanien og muligvis også sæsonstart om fire uger.

OB-angriber Rasmus Festersen er blevet skadet og er i fare for at misse sæsonstarten mod Randers, der spilles den 20. februar. Det meddeler superligaklubben på sin hjemmeside.

- Festersen blev skadet ved træningen i går, og det var en kraftig forstuvning i anklen. Der er ikke noget brækket, men han har en del smerter, siger OB's cheftræner, Kent Nielsen. 

Læs også Esbjerg-spiller skifter til OB

Angriberen er dermed ikke med i lørdagens træningskamp mod Helsingborg eller klubbens kommende træningslejr i Spanien.

- Det er bedst, at han bliver hjemme både fra Helsingborg, men også fra træningslejren, så han kan få optimal genoptræning herhjemme, forklarer cheftræneren.

OB-træneren håber, at Rasmus Festersen kan nå at blive klar, til forårets superligakampe begynder om fire uger. OB ligger på en skuffende 13.-plads med 18 point i 21 kampe.

- I forhold til sæsonstarten bliver det en kamp med tiden, men vi må se, hvordan det udvikler sig, siger Kent Nielsen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.