I det fynske folks tjeneste

OB-angriber skifter til skotsk fodbold

Foto: OB / Morten Wamsler

Thomas Mikkelsen forlader endeligt OB og skal spille i Ross County i den bedste skotske liga.

Angriberen Thomas Mikkelsen skifter fra OB til den skotske Premier League-klub Ross County. Det meddeler OB på sin hjemmeside.

I de seneste år har OB-angriberen været udlejet til forskellige klubber, men han har nu fået en fast aftale i Skotland. 

Læs også OB sender angrebsskuffelse til svensk fodbold

- Jeg er rigtig glad for, at det her er lykkedes. Der bliver gået rigtig meget til den i den skotske liga, og der bliver spillet med mange indlæg, hvilket passer mig fint, siger Thomas Mikkelsen ifølge ob.dk.

- Den bedste række i Skotland er vel niveaumæssigt tæt på den danske, så jeg glæder mig. Jeg har været glad for den tid, jeg har været i OB, men jeg har godt kunnet mærke, at jeg skulle finde en permanent løsning på min fremtid, og da jeg ikke har spillet nok i OB, var det her er en rigtig god mulighed, forklarer han.

Hos OB er man enig i, at angriberen ikke ville have fået meget spilletid, hvis han var blevet i klubben.

- Vi er glade på alles vegne over, at Thomas Mikkelsen nu får mulighed for at tiltræde en permanent kontrakt i Skotland, som giver ham ro på fremtiden. Thomas er en angriber med nogle klare kvaliteter, men med de angribere, vi har i OB, og med den type fodbold, vi gerne vil spille, er der ikke umiddelbart udsigt til, at Thomas ville opnå den mængde spilletid hos os, som han ønsker, siger OB’s sportsdirektør, Jesper Hansen.

I den seneste halvsæson har Thomas Mikkelsen spillet med stor succes i Dundee United, der ligger i den næstbedste række i Skotland.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.