OB færdig efter målfest

OB\'s sidste dans i denne omgangs europæiske fodbold blev intens og spændende til det sidste. Tre scorede mål mod Røde Stjerne i Beograd var nemlig ikke nok til at sende fynboerne videre til anden runde af UEFA Cuppen.

-

/ritzau/

Fynboerne tabte 3-4 og ender som samlet taber med 5-6 efter to kampe. Den første kamp i Odense endte 2-2 efter OB-udligning i sidste minut, og onsdagens kamp i Beograd krævede samme fynske kampvilje.

To gange var OB bagud - den ene gang med to mål - og to gange kom holdet tilbage og fik udlignet. Sidste gang 11 minutter før tid, da Thomas Lindrup driblede igennem Røde Stjernes midterforsvar, og heldigt fik bolden rettet af på en modstanderfod, så den snød to modstandere og gik i mål.

Men fynboerne kunne ikke slå igen, da Nemanja Vidic med sin anden scoring skaffede 4-3 på et hovedstød tre minutter før, den målrige kamp var slut.

Oversigt

    Oversigt