OB-fans: Tak, Peter...

OBs fans takker Peter Utaka for hans tid i OB, men mener, det var bedst for alle, at han skiftede klub.

Sådan lyder det fra formanden for fanklubben Tigers, Jacob Lundeman Lund, til TV 2/FYN på en dag, hvor angriberen blev solgt til kinesiske Dalian Aerbin.
- Han har lavet mange mål for os, og jeg har gode tanker om tiden med ham. Han har været én af de største profiler de senere år, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke, siger han.

Men Jacob Lundeman Lund mener samtidig, at Utaka-skiftet var nødvedigt.
- Han lignede til sidst én, der var kørt træt i det hele. Det er godt for alle parter, at han skifter klub, lyder det.

Jacob Lundeman Lund håber, at OB indenfor kort tid køber en ny angriber.
- Man har brug for en værdig afløser, siger han.

Oversigt

    Oversigt