I det fynske folks tjeneste

OB fik opbakning

OB fik masser af opbakning fra deres kritiske tilhængere, da de søndag spillede 0-0 mod Viborg på Odense Stadion.

-

OB fik masser af opbakning fra deres kritiske tilhængere, da de søndag spillede 0-0 mod Viborg på Odense Stadion.

Søndagens opgør mod Viborg blev ikke det afgørende vendepunkt i OBs krise. Således sluttede opgøret, som det begyndte - målløst. Og dermed må begge hold se sig overhalet af AaB, der overtog fjerdepladsen i tabellen.

Men trods pointtabet var der en god stemning på Odense Stadion, hvor såvel spillere som de 6.493 tilskuere gav stort set alt, hvad de havde i sig. I kampens første fase sang OBs fans igen og igen:

- Aldrig giver vi op, vi er en klub med stolte traditioner. Det mønster blev gentaget i slutningen af halvlegen, og i anden halvleg på samme vis.

- Det var fremragende med den gode opbakning mod Viborg. Klubben og tilhængerne er enige om, at vi har en situation, vi alle skal kæmpe for at komme ud af. Indsatsen mod Viborg er godkendt både på spiller- og tilskuerside, sagde OB-direktør Kim Brink efter kampen.
/ritzau/