OB fik reddet det ene point

Det var debutanternes dag, da OB og FC Midtjylland delte i premieren i SAS Ligaen. Begge mandskaber havde en debutantscoring.

OB var i knæ i onsdagens SAS Liga-premiere mod FC Midtjylland, men fynboerne fik reddet et point og lidt af æren, da den nye brasilianer Bechara Oliveira fire minutter før tid fik udlignet til 1-1 foran 5619 tilskuere på Fionia Park.

FC Midtjylland var kommet foran efter 56 minutter ved debutanten Christian Olsen, der var blevet sendt på banen fire minutter tidligere. Kristian Bak Nielsen sendte en aflevering ind i feltet, der blev forlænget videre af Claus Madsen. Christian Olsen havde søgt det rigtige hul i det tætbefolkede rum foran OB-keeper Arek Onyszko og headede elegant bolden forbi den chanceløse målmand.

Oversigt

    Oversigt