I det fynske folks tjeneste

OB fik underskud i 2010

00:50

1 af 2

Odense Sport og Event, som ejer OB, fik et underskud på 8,6 millioner kroner i 2010. Det er lidt mindre end i 2009, men stadig utilfredsstillende, mener selskabets direktør.

Årsagen til underskuddet på 8,6 millioner kroner skal findes i store sportslige investeringer, ekstraordinær nedskrivning af transferrettigheder på 8 millioner kroner.

Hertil kommer faldende tilskuertal til fodboldkampe og en presset hotelbranche, forklarer direktør i Odense Sport og Event, Thomas Christensen.

Han trøster sig dog med, at underskuddet er mindre end i 2009, da det var på 10,6 millioner kroner.

- Underskud er altid utilfredsstillende, men det er tilfredsstillende, at vi har forbedret os i forhold til 2009, siger Thomas Christensen.

Han tilføjer, at Odense Sport og Event har klaret sig bedre end de fleste andre aktører i samme branche.

Meget at glæde sig over

Direktøren for Odense Sport og Event, Thomas Christensen, glæder sig desuden over, at det er lykkedes at opnå en række gode resultater i 2010.

- Sølv i superligaen, kvalifikation til Champions League, vellykkede koncerter, messer og konferencer er allesammen udtryk for en god udvikling, siger Thomas Christensen. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.