I det fynske folks tjeneste

OB forlænger med Helveg

Thomas Helveg har forlænget sin kontrakt med OB i yderligere 2½ år.

OB forlænger kontrakten med assistenttræner Thomas Helveg med 2½ år.

Thomas Helveg afsluttede sin karriere med udgangen af 2010, og siden har han været assistenttræner i OB på en kontrakt, der løb frem til 31. december 2012.

Den kontrakt er nu forlænget, så den gælder i yderligere 2½ år.

- Thomas Helveg har en fantastisk status i OB, og vi er meget glade for, at vi er blevet enige om en forlængelse af samarbejdet. Thomas sikrer den kontinuitet i staben, som er så afgørende i det store arbejde, vi er i gang med, og samtidig er Thomas i stærk udvikling i forhold til sin trænerrolle. Han er allerede nu en ekstremt kompetent assistenttræner, som er dygtig til at bringe sine erfaringer fra egen karriere i spil på træningsbanen og i omklædningsrummet, og samtidig er han ualmindeligt professionel på alle punkter, siger OB?s sportsdirektør Poul Hansen.

Thomas Helveg ser ligeledes frem til at være en del af OB?s trænerstab i de kommende 2½ år også.

- Vi har gang i et meget spændende projekt i OB, som jeg gerne vil være en del af. Desuden er jeg omgivet af dygtige folk hver eneste dag, som jeg kan lære meget af, og forhåbentlig kan jeg være med til fortsætte den positive udvikling vi har sat gang i. Vi har allerede udviklet os meget, men vi er slet ikke færdige, siger Thomas Helveg.

Clausen i ny rolle

Henrik Clausen, der blev fyret for sinne dårlige resultater i sidste sæson, skal nu være chefanalytiker for klubben.

Også tidligere cheftræner Henrik Clausen og Mikkel Marker har underskrevet nye aftaler med OB, hvor han fremover skal være chefanalytiker.

 

- Henrik Clausen er en utroligt dygtig analytiker, og med hans store fodboldviden har han allerede i den seneste tid været en stor gevinst for os som analytiker. Med sin uddannelsesmæssige baggrund har Henrik også en enorm viden om den fysiske træning, og hans analysearbejde bliver derfor primært i forhold til det fodboldmæssige og taktiske, men det fysiske aspekt er meget vigtigt i denne sammenhæng, så her skal han også spille sin viden ind, siger Poul Hansen.

Ved du noget? Så send os et tip