OB forlænger med Mikkel Desler

Mikkel Desler har underskrevet en tre-årig kontraktforlængelse med OB.

OB og Mikkel Desler forlænger samarbejdet. Den nye aftale løber frem til sommeren 2020.

Det skriver OB i en pressemeddelelse.

Mikkel Desler har haft en længere skadespause i begyndelsen af denne sæson, men ifølge OB's sportsdirektør Jesper Hansen er han vendt tilbage på samme niveau og med samme professionelle og ydmyge tilgang.

- Vi ser Mikkel som en vigtig del af OB i mange år frem i tiden, og derfor er vi rigtig glade for, at vi på et tidligt tidspunkt er blevet enige om en forlængelse af samarbejdet, siger Jesper Hansen.

Fynboen havde kontraktudløb i 2017, men kan altså nu glæde sig over en fornyet aftale: 

- Da jeg som ungdomsspiller skrev under på min første fuldtidskontrakt havde jeg ikke regnet med, at jeg allerede halvandet år senere skulle have spillet 36 førsteholdskampe og underskrive en forlængelse. Det er en rigtig rar følelse, at tingene allerede er blevet til mere, end jeg havde regnet med, og nu gælder det om at tage skridtet videre. De fleste ved efterhånden, hvem jeg er, og nu vil jeg gerne etablere mig endnu bedre i både OB og i ligaen, og på sigt er det mit mål at blive en profil for OB og i Alka Superligaen, siger Mikkel Desler.

Oversigt

    Oversigt