OB-forløsning i uskøn fight

De sønderjyske oprykkere fightede flot, men det rakte dog ikke mod OB, der med resultatet 2-0 fik sæsonens sjette sejr i SAS Ligaen.

Over 10.000 tilskuere så OB få sæsonens sjette sejr i SAS Ligaen, da et flot fightende Sønderjyske-mandskab blev besejret med 2-0 i Odense. I første halvleg spillede oprykkerne ellers friskt til, og Jesper Kjærulff vækkede det fynske førerhold med et skud på overliggeren. Først i halvlegens slutning lykkedes det et lidt sløvt spillende OB-hold at skabe chancer af betydning.

Men efter pausen satte værterne tempo på. Et væld af chancer blev dog misbrugt på det skammeligste ved især SAS Liga-topscorer Djiby Fall. Det sønderjyske mål syntes forhekset for OB'erne, der mod et heroisk kæmpende udeforsvar virkede mere og mere desperate.

Forløsningen kom dog med ni minutter igen, da Hans Henrik Andreasen headede den fynske føring i målet. Debutant og indskifter Peter Utaka sikrede i overtiden den fynske sejr på 2-0.

Oversigt

    Oversigt