I det fynske folks tjeneste

OB forventer tjekkisk stormløb

OB er forberedt på at blive sat under et gevaldigt tryk, når holdet torsdag møder Sparta Prag på udebane i første runde af UEFA Cuppen.

OB forventer, at Sparta Prag sætter dem under et gevaldigt pres.

Selvfølgelig tror de på det, OB, men de er også realistiske. Fynboerne har inden torsdagens udekamp mod Sparta Prag forhåbninger om et godt udgangspunkt i forsøget på endnu en gang at kvalificere sig til UEFA Cuppens gruppespil, men de er også klar over, at de er outsidere.
Det skriver Ritzau.

Cheftræner Lars Olsen har i hvert fald forberedt sine spillere på, at de vil blive belejret fra første fløjt af hjemmeholdet.

- Jeg forventer en intens kamp, hvor jeg regner med, at Sparta Prag vil sætte os under pres fra første fløjt. Jeg er overbevist om, at tjekkerne vil prøve at afgøre det allerede i den første kamp, lyder det fra træneren, der efter at have set sine modstandere en gang live og to gange på video karakteriserer dem som atletiske, hurtige og meget aggressive, siger han til Ritzau.