OB gled i Royal League

OB tabte torsdag mod Helsingborg. Fynboerne gled på en noget nær umulig bane.

Mudderarena

OB tabte 1-0 mod Helsingborg i Royal League på noget, der bedst kan beskrives som en ren mudderbane.

Fløjspilleren Svanbäck scorede kampens eneste mål i 57. minut.

- Det var svære betingelser, som man nok kunne se. Det kunne være gået begge veje og kampen i sig selv har sagt, hvad der skulle siges, siger Michael Hemmingsen med henvisning til de mange tilfældigheder, der opstod på mudder-arenaen i det sydsvenske.

- Før kampen skulle der tages stilling til, om den skulle spilles, og det var jo op til dommeren at træffe den afgørelse. Og det blev altså med svære betingelser til følge, fortsætter OB's assistent-træner til OB-online.

Rosenborg søndag

OB er dog stadig med i kampen om en plads i kvartfinalen, hvor de mangler tre kampe. OB møder Rosenborg på søndag.

Oversigt

    Oversigt