I det fynske folks tjeneste

OB havde en aftale med kæmpetalent

OB havde aftalt en lejekontrakt med ét af Superligaens mest hotte navne netop nu, FC Københavns Nicolai Jørgensen, da klubbens bestyrelse sagde nej.

Det bekræfter sportschef Poul Hansen over for B.T.

Nicolai Jørgensen skiftede siden til FC København fra Bayer Leverkusen på en lejeaftale, men han havde oprindeligt takket ja til en mere lukrativ aftale hos OB, som var forhandlet på plads mellem OBs sportschef Poul Hansen og agenten Bjarne Goldbæk.

Men da Poul Hansen skulle have grønt lys fra bestyrelsen, fik han et nej.

- Vi kan godt lave aftalen med Nicolai, men så bliver der bare ikke så mange muligheder for at hente andre spillere end ham. Det ville være rigtig godt med Nicolai, men det ville være for dyrt for os, siger Poul Hansen i dag om episoden, som han beklager.

Nicolai Jørgensen har scoret fem mål, siden han kom til FCK - blandt andet mod OB. Han har samtidig etableret sig på landsholdet.

Ved du noget? Så send os et tip