I det fynske folks tjeneste

OB havde kun sig selv at takke

Uafgjort mod Randers er næppe vejen frem, hvis OB skal være dansk mester, men i OB-lejren tog man pointtabet med blandede følelser.

Et enkelt point ude mod bundproppen Randers var langt fra tilfredsstillende for OB's Chris Sørensen.

- Efter min mening griber vi det helt forkert an i anden halvleg. Vi var alt for fokuserede på at komme op og lukke kampen med en scoring til 2-0. Det var i og for sig unødvendigt, fordi Randers havde ikke meget at true med, indtil de udlignede, siger OB-anfører Chris Sørensen.

OB-træner Lars Olsen var heller ikke tilfreds med pointudbyttet af lørdagsudflugten til det jyske, men han malede på ingen måde fanden på væggen.

- Vi sidder totalt på første halvleg. Men de store chancer manglede, så det er for meget at sige, at vi skulle have lukket kampen inden pausen, men vi er da skuffede over, at det ikke blev til en sejr. På den anden side kunne Randers også have snuppet alle tre point i kampens slutfase, siger Lars Olsen, der ikke kommer til at ligge søvnløs over det uafgjorte resultat.

- Der mangler 20 runder endnu. Det er alt for tidligt at sige noget om, at det kommer til at koste det ene eller det andet.

Med det uafgjorte resultat kan fynboerne gå ind til 14. spillerunde som SAS Liga-duks, når AaB i næste uge gæster Odense.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.