OB inviterer

Er du en af dem, der hungrer efter forårssæsonen i superligaen? Og er du samtidig OB-fan, så er der mulighed for at komme og fodboldnørde på Tre-For park i Odense.

Sammen med fankomiteen inviterer OB alle klubbens fans til en hyggelig eftermiddag på TRE-FOR Park fredag den 11. marts klokken 16-17.

OB vil gerne dele meninger og holdninger med fansene, forud for den første hjemmekamp mod Lyngby den 14. marts.

Der er gratis adgang i VIP-bygningen, hvor direktør Thomas Christensen vil byde velkommen, og sammen med cheftræner Henrik Clausen og assistenttræner Thomas Helveg vil han sidde klar til at svare på spørgsmål og diskutere fremtidens strategi og den kommende forårssæson.

Alle emner og spørgsmål er velkomne, og OB skriver på deres hjemmeside, at klubben glæder sig til at høre inputs og meninger.

...så vi kan dele alle de tanker, der rører sig om vores fælles klub - OB.

Der er med andre ord lagt op til en ordentlig omgang fordboldnørderi med og om sølvmedaljeaspiranterne fra Ådalen.

Oversigt

    Oversigt