Den 22-årige angriber er transferfri til sommer, men foreløbig koncentrerer Morten Nordstrand sig om at spille sæsonen færdig for nordsjællænderne.
- Lige nu koncentrerer jeg mig om Lyngby, og jeg har ikke nogen planer om min fremtid, siger Nordstrand til Ekstra Bladet.
Morten Nordstrand scorede på straffespark i sidste minut af kampen og er dermed delt topscorer i Viasat Sport Divisionen sammen med Randers' Karsten Johansen - begge har scoret 17 gange.