OB kigger på amerikansk VM-spiller

OB kan være meget tæt på at forsegle en aftale med den amerikanske landsholdsspiller Clarence Goodsoon.

Den 193 centimeter høje forsvarsspiller spiller i øjeblikket for norske IK Start. Amerikanerens kontrakt udløber til november, og den norske klub bekræfter over for Tipsbladet, at man ikke forlænger kontrakten.
Den 28-årige amerikaner har spillet 14 landskampe for USA og var med til at få USA frem til ottendedelsfinalerne i VM i Sydafrika i år.

OB vil ikke bekræfte handelen endnu, men direktør Kim Brink udtalte sidste uge, at han regnede med at have en ny forsvarsspiller på plads inden for en uge.

Oversigt

    Oversigt