I det fynske folks tjeneste

OB sendt på ferie: Tabte skæbnekamp hjemme mod AGF

OB tabte drømmen om Europa i søndagens hjemmekamp mod AGF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Et stort drama udfoldede sig i Odense, da OB tabte til AGF med 3-2 og blev sendt ud af jagten på en europæisk billet.

AGF gjorde arbejdet færdigt, da holdet søndag spillede sig videre i jagten på en europæiske billet. 

Returmødet med OB i Superligaens Europa League Playoff, endte med en 3-2-sejr til aarhusianerne, der samlet besejrede OB 6-4 i de to opgør. 

Dermed må OB vinke farvel til drømmen om Europa, og klubbens spillere kan nu gå på sommerferie langt væk fra vigtige turneringskampe. 

AGF har med sejren nu vundet seks ud af de seneste otte kampe og kan se tilbage på en fremragende forårssæson.

OB, der har haft ambitioner om at nå top-6, går endnu en gang glip af europæiske klubkampe, hvilket må skuffe fynboerne.

I næste playoffslag skal AGF møde Sønderjyske i to kampe. 

AGF's kamp i Odense

AGF kom bedst fra start i Odense, og Jens Stage bragte efter blot seks minutters spil aarhusianerne foran med 1-0 på et hjørnespark.

OB prøvede at svare igen, men AGF stod godt defensivt. Efter en halv time fik OB dog en god mulighed, da Jens Jakob Thomasen ramte overliggeren.

I anden halvleg var det også AGF, der kom mest aggressivt ud, og efter 53 minutter bragte Bror Blume AGF foran 2-0.

Fem minutter senere reducerede OB til 1-2, da Nicklas Helenius scorede på et straffespark.

OB pressede på til det sidste, og med to minutter igen bragte Anders K. Jacobsen spændingen tilbage, da han udlignede til 2-2. 

Scoringen skabte håb hos OB, der manglede en scoring for at gøre det helt lige. OB satsede derfor fremad banen til sidst, og det gav plads til AGF, og Jakob Ankersen scorede på et kontraangreb til 3-2-resultatet i overtiden.

Læs også 30 fodboldbøller anholdt inden skæbnekamp

Læs også OB - AGF minut for minut

 

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip