I det fynske folks tjeneste

OB klar til kamp mod Aab

Troels' tropper er klar til kamp mod Aab.

OB har truppen parat i Superligakampen mod Aab. Truppen er stort set identisk med den, der forleden tabte i pokalopgøret mod FC København.

Niclas Vemmelund som 19. mand i truppen, der skal forsøge at besejre Superligaens nummer to Aab. Derfor ser truppen således ud:

1 Jesper Christiansen

2 Espen Ruud

4 Niclas Vemmelund

6 Mohammed Diarra

7 Emil Larsen

8 Martin Spelmann

9 Rasmus Falk

10 Darko Bodul

14 Conor O'Brien

15 Kasper Larsen

16 Jacob Schoop

17 Mads Toppel

19 Jeppe Hansen

21 Krisztián Vadócz

22 Ari Skúlason

23 Cedric N'Koum

26 Daniel Høegh

29 Dusan Djuric

30 Mustafa Abdellaoue

Selvom OB først nu er begyndt at nærme sig den bedste halvdel af tabellen, og Aab har ligget der et stykke tid, mener cheftræner Troels Bech alligevel, at OB har muligheder mod nordjyderne.

- Jeg vil starte med at anerkende, at AaB ser stærke ud og igennem de seneste sæsoner har været et af de bedst spillende hold. Det har de også vist i dette efterår. Det stiller os, ligesom alle andre Superligahold, overfor den opgave, at vi må hænge sammen som hold, når vi forsvarer, ellers er de gode til at spille forbi os. Når det så er sagt, har vi noget fart i vores angrebsspillere. Ikke bare i at løbe om kap, men også i pasningsspillet, som også vil kunne gøre ondt på AaB, og det er det, vi skal vinde på, siger Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Kampen begynder i Aalborg klokken 17.00.

Ved du noget? Så send os et tip