OB: Lekic træner ikke med

OB afviser, at angriberen Rajko Lekic er fyret, men oplyser samtidig, at angriberen her og nu ikke indgår i de sportslige planer.

OB skriver på dets hjemmeside, at parterne er i dialog om fremtiden.

Det sker, efter at Fyens Stiftstidende mandag skriver, at Lekic er på vej væk fra klubben, fordi han har lavet en række kontroversielle handlinger på det seneste. Han råbte blandt andet af sportsdirektør Kim Brink under et ophold i Florida.

Klubben fortæller, at Lekic ikke deltager i træningen, før der er afklaring omkring situationen.

Oversigt

    Oversigt